Tags

, , , , , , , ,

Det her er en del af historien om hvordan enkelte minder sat sammen i en tråd kan danne et helt livs arsenal af reaktioner, følelser, tanker og oplevelser. Denne her historie handler om mobning og det at blive overrasket og at vøre på vagt overfor fare og skam mens livet passerer én forbi.

Idag var jeg til anden runde job interviews og jeg havde ikke skrevet selv-tilgivelse på de punkter der kom op igår. Så selve interviewet gik ikke specielt godt. Jeg har kunnet set i dag at det har meget at gøre med det tøj jeg har på og den måde jeg definerer mig selv som værende ’beskidt’ – indendigt såvel som udvendigt.

Jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv at skamme mig over mit tøj som barn og at være blevet chokeret over at der var noget galt med mit tøj sådan som jeg blev drillet af de andre børn for at have grimt og usmart tøj

Jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv at have holdt fast i mindet om at blive drillet for hvordan mit tøj så ud og for den skam og det chok jeg oplevede da det gik op for mig at der var noget galt med mit tøj og at jeg ikke havde været klar over det

Jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv at opleve modstand overfor det at skulle se mig selv i øjnene sådan som jeg oplevede mig selv som barn da jeg blev drillet for mig tøj og hvordan jeg ikke var klar over at jeg var usmart og hvordan det at jeg ikke var klar over at jeg var usmart påvirkede mig

Jeg tilgiver mig selv for at jeg har tilladt og accepteret mig selv ikke at have set, indset og forstået at mit mønster med at ville vide alt på forhånd og endda skabe det jeg frygter med vilje for at havde kontrol over min verden er et mønster jeg har skabt baseret på disse oplevelser hvor jeg er blevet chokeret og har følt mig taget bagfra og i oplevelsen af ubehag og skam i forholdet til en åbenbar ’regel’ jeg ikke kendte til hvor jeg ikke nok med at skamme mig over for eksempel ikke at have det rigtige tøj på og dermed at være usmart og svag også har skammet mig over ikke at have vidst at det var det jeg var og hvor jeg har tilladt og accepteret mig selv udvidende at deltage uden skam i min verden og virkelighed

Dette er en erkendelse jeg ikke har set tidligere at det er disse oplevelser dette mønster er baseret på og at det også er derfor at jeg oplever så meget modstand imod at se mig selv i øjnene fordi jeg genoplever den oplevelse fra jeg var barn, hvor lille jeg følte mig, hvor dum jeg følte mig og hvordan jeg greb mig selv hårdt inden i mig og forhærdede mig efter det. Jeg lærte at hvis jeg udtrykker mig ubetinget uden at se mig over skuldrende, så vil jeg blive såret – fordi jeg ikke på forhånd holdt øje. Så jeg har forbundet det at være på forkant med hvad der ville ske med det at undgå følelsen af skam og chok – og jeg har baseret mit liv på det her på så mange måder.

Jeg tilgiver myself for at have tilladt og accepteret mig selv at siden den dag hvor jeg blev drillet for mine rap sko og mit tøj at have hold fast på mig selv og bevidst undgået at udtrykke mig ubetinget i mindet om at sidst jeg gjorde  – hvilket blev til hver gang jeg gjorde det – blev jeg ydmyget, og i det at have fortolket dette som at jeg blev ydmyget fordi jeg var for lettroende, fordi jeg ’hvilede på laurbærende’ og stolede på folk – og derefter at have sikret at jeg er på konstakt vagt overfor folk og muligheden for at de gør grin med mig og ikke lader mig selv udtrykke mig uden frygt

Jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv bevidst og med vilje at undertrykke mig selv og at opleve mit eget selv-udtryk som en trussel i en fortolkning af mit selv-udtryk som en trussel fordi at det var da jeg udtrykte mig selv ubetinger at jeg oplevede at jeg pludselig havde gjort noget forket i og med at jeg blev drillet over hvem jeg var og tog dette personligt og dermed forbandt mit selv-udtryk med skam og selv-bedrag i og med at jeg ikke havde været klar over hvad jeg havde gjort hvilket jeg forstod som at var derfor jeg nu oplevede så stor skam – og overhovedet ikke på noget tidspunkt tilte spørgsmål til hvorfor jeg overhovedet tog det personligt til at begynde med

Jeg tilgiver mig selv for at jeg har tilladt og accepteret mig selv at lægge værdi i og at definere mig selv i forhold til hvad andre siger og synes om mig og dermed at da de drillede mig med mit tøj, fordi jeg værdigede deres mening om mig, tillod og accepterede mig selv at tage deres ord alvorligt og seriøst og forstå dem som virkeligt definerende for hvem jeg var og er og dermed at have skammet mig over mit tøj og at definere mig selv som dum og grim og svag fordi jeg blev drillet for at have dumt og grimt tøj

Jeg tilgiver mig selv for at jeg har tilladt og accepteret mig selv ikke at overveje udgangspunket for hvorfor børn og mennesker i det hele taget driller hinanden og siger spydige ting til hinanden med vilje for at få hinanden ned med nakken og i stedet udelukkende at integrere de andres ord indeni mig og at tage dem ind i mig og at acceptere dem som definerende for mig selv

Jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv at definere og opleve mig selv som beskidt og grim baseret på at blive drillet for mit tøj og mine sko da jeg var barn, hvilket fik mig til at skamme mig over mig selv – og jeg var faktisk rigtig stolt af mine nye sko og i det at nogen sagde at de var grimme, var det som at hele min verden væltede og jeg oplevede at jeg ikke kan stole på mig selv, at jeg forrådte mig selv i at jeg burde have holdt øje med mig selv og passet på mig selv

Jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv at opleve det som næsten ulideligt at se mig selv i øjnene som denne her oplevelse hvor jeg var stolt af at have fået nye sko og dernæst blev drillet for dem og oplevede mig SÅ chokeret

(Fortsættelse følger i og med at jeg har opdaget at denne ene oplevelse har sat gang i en hel personlighed og selv-begrænsning der har varet et liv. Det kommer til at tage den tid det tager at skrive det hele ud – men ud det skal det så jeg kan lægge det foran mig og beslutte hvordan jeg vil leve på en måde der er bedst for alle.)

Advertisements