Tags

, , , , , ,

Jeg skal til et job-interview imorgen og jeg kan se hvor nervøs jeg har været i en oplevelse af at jeg ikke er god nok, på trods af at jeg har de rigtige kvalifikationer. Så jeg vil her skrive selv-tilgivelse på dette punkt og skrive selv-korrigerende bekræftelser så jeg kan gå igennem og gå til denne her job samtale klar og uden reaktioner.

Jeg tilgiver mig selv for at jeg har tilladt og accepteret mig selv at skabe, deltage i og opleve en følelse af nervøsitet overfor det at skulle til job samtale – på baggrund af hvordan jeg ser og oplever og dømmer mig selv som værende ikke god nok, som beskidt, som en taber, som for fed

Jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv at dømme, opleve og se mig selv som værende ikke god nok, som beskidt, som en taber og som for fed

Jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv at have skabt et forhold indeni mig selv af indvendig konflikt hvor jeg har et henholdsvis positivt og negativt forhold til det at arbejde, til arbejdsmarkedet, hvor jeg på den ene side har dømt arbejdsmarkedet og det at arbejde og folk der er successfulde og på den anden side i hemmelighed har længtes efter at arbejde og deltage i arbejds-markedet og at være sucessfuld på arbejdsmarkedet

Jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig at være bange on nervøs for hvordan arbejdsgiverne vil se mig til job-samtalen og om vil synes at jeg er for fed eller for grim eller for dum – dette baseret på mine år udenfor arbejdsmarkedet hvor jeg specifikt så mig selv som en pariah, en taber, en outsider – og hvor jeg eksisterede i en konstant indre konflikt i mig selv, hvor jeg på den ene side var stolt af at være en outsider og på den anden side desperat længtes efter at deltage i arbejdsmarkedet, men jeg kunne ikke indrømme det til mig selv fordi jeg havde besluttet mig for at være imod arbejdsmarkedet, at jeg var bedre end det at arbejde og mere end det at arbejde

Jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv at have troet, tænkt og oplevet mig selv som mere-end og bedre-end arbeje og dem der arbejder og arbejdsmarkedet – og at jeg ikke har set eller erkendt for mig selv at jeg i denne her overlegenhed har gemt min faktiske følelse og accept af mig selv i frygt for arbejdsmarkedet og i en frygt for ikke at være god nok for arbejdsmarkedet baseret på min oplevelse af mig selv som jeg har adopteret fra min mor og andre voksne omkring mig, af ikke at være god nok og af at have konstant mistillid til mig selv

Jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv ikke at stole på mig selv og tro på mig selv og at jeg i stedet har tilladt og accepteret mig at være min egen værste fjende og at jeg har tilladt og accepteret mig selv at sabotere mig selv til det punkt hvor jeg ikke længere kan fungere optimalt – og jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv at sabotere mig selv med vilje så at jeg kan berettige overfor mig selv at give op på mig selv og ikke skulle se mig selv eller min frygt i øjnene og rent faktisk udfordre min frygt og mig selv og risikere at fejle eller at blive afvist – og at jeg så i stedet for at gå hårdt mod hårdt, har tilladt og accepteret mig selv at give op på mig selv i en forventing om at det alligevel vil gå galt og dermed har saboteret mig selv før at nogen andre kan gøre det i et forskruet forsøg på at kontrollere min verden og mig selv – hvor alt jeg opnår er at jeg ødelægger mig selv i en forventning om at jeg alligevel vil blive ødelagt

Jeg tilgiver mig selv for at jeg ikke har tilladt og accepteret mig selv at se, indse og erkende at grunden til at jeg har saboteret mig selv i alle disse år og på¨alle disse måder i et konstant misbrug og mishandling af mig selv, har været i et forsøg på at foregribe begivenhedernes gang for at kunne kontrollere mig verden og mig selv og min virkelighed – hvor jeg har forventet at alt alligevel er gået galt og dermed har skabt præcis den virkeliged for mig selv som jeg frygtede og fordi jeg selv har gjort det mod mig selv, jeg har oplevet og set mig selv som i kontrol

Jeg tilgiver mig selv for at have tilladt og accepteret mig selv at være så arrogant at tro at jeg kan kontrollere mig selv, min verden og min virkelighed når jeg bare er ét menneske i blandt en hel verden og når jeg ikke engang kender mig selv og min egen krop eller hvordan jeg fungerer

Jeg tilgiver mig selv for at jeg har tilladt og accepteret mig selv ikke at stolet på mig selv til at gå ind til det job interview i selv-tillid og simpelthen være mig selv og ære mig selv som liv

Jeg forpligter mig selv til at stole på mig selv til at gå ind til det job interview i selv-tillid

Jeg forpligter mig til at stoppe med at sabotere mig selv og at stoppe al deltagelse i dette selv-sabotage mønster baseret på frygten for at fejle – fordi jeg ser og indser at jeg har skabt præcis den virkelighed og verden for mig selv som jeg frygtede og derfor er dette mønster fuldstændigt unødvendigt, eftersom at jeg ikke beskytter eller kontroller mig selv eller mit liv men faktisk ødelægger mig selv

Jeg forpligter mig selv til at stå ved og med mig selv og at stoppe denne indre krig mod mig selv –fordi jeg kan se at mit udgangspunkt fra starten har været et forkrøblet forsøg på at beskytte mig selv og på at skabe et liv for mig selv – -men det har været baseret på frygt – alt har været baseret på frygt. Hele mit liv og virke har været baseret på frygt

Jeg forpligter mig til at undersøge og afdække alle de måde og mønstre hvorpå jeg har levet og eksisteret i frygt fordi jeg ser og indser at det hele mit væsen, liv og virke har været baseret på frygt og at jeg endnu ikke engang er klar over hvor meget af det jeg deltager i og alt det lort jeg laver er baseret på frygt hvor jeg begrænser mig selv og mishandler mig selv og ødelægger mig selv – i en total underlæggelse til frygt til det punkt hvor jeg ikke engang ser eller er klar over at alle mine handlinger er baseret på frygt

Advertisements